Billedkunstner
Ulla Lundsgart


 
Ulla Lundsgart er født i 1961 og er uddannet kunstmaler fra Det Jyske Kunstakademi i Aarhus i 1989.

”Jeg betragter mig selv som en moderne romantisk guldaldermaler” udtaler kunstneren. Den danske guldalder strækker sig fra ca. 1815 til 1850, og i perioden stræbte billedkunstnerne efter virkelighed, uden at kærligheden til detaljen blev til realisme. Motiverne fandt kunstnerne i det nære, velkendte og beskedne: Dagligdagen, familielivet, veje og gader og ikke mindst landskabet. Når man sammenligner Lundsgarts smukke skildringer af valmuer på en mark, alpeviol og vibeurt med guldalderens forbilleder, ser man tråden til guldaldermalerne i motivvalget såvel som hendes forkærlighed for detaljen. Lundsgart ynder at blæse detaljer op, men uden at hun fortaber sig i realistisk gengivelse. Værkerne er stærkt farvemættede abstraktioner, der fanger naturens vilde skønhed.


 



Acryl på lærred, 160x200


Acryl på lærred, 200x160