Billedkunstner

Tanja K. Jensen
 


Tanja Kjærgaard Jensens værker overrasker og imponerer med deres store detaljerigdom og finesse. Med naturen som primær inspirationskilde arbejder hun med papirklip og collage. Junglelandskaber med eksotiske dyr og planter skabt af hundredvis, ja tusindvis af bittesmå papirstumper i forskellige farver drager beskueren og mange små historier gemmer sig i detaljerne. Går man helt tæt på værkerne, overvældes man af de mange lag og fine detaljer. Naturen og al dens vildskab beskrives i smukke og detaljerige landskaber, der tager beskueren med på en rejse til fjerne himmelstrøg. Tanja Kjærgaard Jensen er født i 1980 og uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2008. Hun har udstillet i Tyskland og i Danmark blandt andet på Fyns Kunstmuseum.

 

 




Papirklip, 64x125



Papirklip, 50x53