Billedkunstner
 Clemens Briels





 

Clemens Briels er født i Holland i 1946 og har udstillet over det meste af Europa, Nord- og Syd America, mellemøsten og så sent som i august 2008 tog han del i en museumsudstilling i Shanghai. Clemens Briels internationale anerkendelse har bragt flere fornemme priser i hus. I 2002 vandt han den prestigefulde pris ”Official Artist of the Olympic Winter Games” der det år blev afholdt i Salt Lake City. Her malede han legenes officielle plakat samme år. I 2005 blev Clemens Briels udvalgt til at skabe en skulpturel udsmykning i anledningen af the European Fashion Awards, der blev afholdt i Milan/Rimini.

Med en farveskala der rummer alle regnbuens farver, kaster Clemens Briels sig ud i komplekse kompositioner, hvor abstrakte figurer, dominerer billedfladen. Figurer som bedst kan beskrives som inka inspireret, med association til Corneille og Picasso, dog uden her at drage nogen som helst sammenligning, for Clemens Briels er helt sig selv. Clemens arbejder ofte med mange materialer for at skabe dybde således billederne næsten virker skulpturelle i sit udtryk, nogle steder skinner underlagene igennem, hvilket giver en fantastisk spænding mellem flade og rumlighed. Motivisk set spiller værkerne på en blanding af elementer, som vi kender fra hverdagen. Ansigtet udforskes med fokus på linjer og flade og Clemens Briels tilføjer sin helt egen symbolik i de koloristiske fortællinger hvor mennesker, planter og dyr smelter sammen i de mest utrolige farvesymfonier.